Offentlige ejendomsvurderinger

Søg på den offentlige ejendomsvurdering for din drømmebolig eller søg på den seneste vurdering af din nuværende bolig her. De nye offentlige ejendomsvurderinger fra SKAT er udskudt til 2020, så her får du de nyeste offentlige ejendomsvurderinger. Indtast adressen eller boligtypen og klik på ’Søg’. Du får resultatet med det samme.

Felter markeret med * skal udfyldes

Indtast dine søgekriterier

Hvad fortæller vurderingen?

Den offentlige ejendomsvurdering skal udtrykke ejendommens værdi ved kontant betaling. Da der ikke er tale om en individuel vurdering, fastlægger SKAT vurderingen med udgangspunkt i den gennemsnitlige handelspris for ejendomme af samme størrelse, alder, stand og beliggenhed i et sammenligneligt område. 
Siden 1901 er der i Danmark blevet lavet vurderinger af faste ejendomme. Her fastsættes der også en grundværdig, hvilket er et udtryk for selve grundens kontantværdi i ubebygget stand. 

Ejendomsværdien og grundværdien fastsættes altså hver for sig, og sættes i de fleste tilfælde lidt i underkanten af ejendommens eller grundens handelsværdi.

Når man ejer en ejendom i Danmark, så betaler man to typer skat, nemlig ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld). Disse skatter beregnes ud fra de offentlige ejendomsvurderinger. Ejendomsværdiskatten beregnes ud fra ejendomsværdien, hvor ejendomsskatten beregnes ud fra grundværdien.


Boligskat og de offentlige ejendomsvurderinger
Som boligejer betaler man to typer boligskat, ejendomsærdiskat og grundskyld. De beregnes på baggrund af de offentlige ejendomsvurderinger, som i 2020 kommer i en ny og mere retvisende version. Boligejere som har betalt skat af en for høj vurdering siden 2011, vil automatisk få deres penge retur. 


Den offentlige ejendomsvurdering
Forbedringerne på den offentlige ejendomsvurdering fra SKAT er stadig i gang med at blive udviklet og det forventes at de ligger klar i 2020.I 2013 blev det besluttet, at de offentlige ejendomsvurderinger skulle beregnes på baggrund af et mere retvisende vurderingssysem. På daværende tidspunkt offtentliggjorde man derfor ikke nye vurderinger, men bibeholdt satserne fra 2011. 

 

 

Hvornår foretages vurderingen?

Vurderingen danner grundlag for betaling af både ejendomsskatter og ejendomsværdiskatter - og for ekspropriering mv. Ejerboliger bliver vurderet i oktober måned i alle ulige år - og vurderingerne bliver sendt til boligejerne i marts eller april året efter. Er du uenig i vurderingen af din bolig, kan du klage til SKAT. 

Selve ejendomsværdiskatten kan i særlige tilfælde blive nedsat. Det gør sig gældende, hvis du er pensionist eller enke/enkemand og dermed har en begrænset indkomst. Yderligere kan du få skatten nedsat, hvis boligen har været ubeboet i en periode, har været delvist udlejet, du har betalt udenlandsk ejendomsskat, eller hvis du har købt boligen inden 1. juli 1998.


Vurdering af dit hus

Overvejer du at sælge dit hus, og har du brug for at vide, ikke kun hvad ejendoms- og grundværdien er, men også hvad selve dit hus vurderes til, så kan du bestille et helt gratis Salgstjek. Her vurderer vi ikke kun, hvad vi mener din bolig kan sælges for. Vi vurderer også salgstiden og giver dig gode råd og forslag til, hvordan du hurtigere kan få solgt din bolig.

Vi kender boligmarkedet bedre end nogen anden, og vi ved, hvad der skal til, uanset om du skal sælge eller købe. Uden en ejendomsmægler knyttet til salget af din bolig kan det være svært at få den solgt. Har du til gengæld os i baghånden, så får du hjælp af en professionel mægler, der kender både prisudviklingen og kunderne.

Du får adgang til et kæmpe stort køberkartotek, og din bolig bliver annonceret både her, på diverse lokale medier og på nogle af Danmarks største websites.

Læs mere om ejendomsvurdering og salgsvurdering af din bolig.