Følg boligsalget med Mit EDC

Når du har sat boligen til salg hos EDC, kan du med Mit EDC følge dit salg på nettet, når du har tid og lyst.

Mit EDC giver adgang til at se

  • antallet af gange, din bolig har været vist på edc.dk
  • antal fremvisninger for interesserede boligkøbere
  • overblik over publicerede avisannoncer på din bolig, 
    samt visning af de enkelte annoncer
  • status på online annoncering
  • oversigt over bud, der er kommet ind via edc.dk
  • antallet af materialebestillinger, vi har sendt til potentielle købere via mail
  • antallet af mails, vi har sendt om din bolig til kunder i køberkartoteket
  • oversigt over afholdte og kommende aftaler om fremvisninger og åbent hus

Viser kun en del af vores indsats
Tallene er et godt fingerpeg om kundernes interesse for din bolig, men reelt er det samlede salgsarbejde større end det, du ser på skærmen. Vi sender mange salgsopstillinger på baggrund af opringninger og udleverer også personligt opstillinger til kunderne i EDC-forretningen. De tal fremgår ikke af oversigterne.

Se status på din sag, inden den officielt er sat til salg
På Mit EDC kan du se status på din sag, inden den officielt er sat til salg. Når din bolig sættes til salg, skal der udarbejdes salgsmateriale, udarbejdes tilstands- og energirapporter, tages billeder og en lang række af andre aktiviteter. På Mit EDC kan du følge med i, hvor mange aktiviteter der mangler, før din bolig er helt klar til at blive sat til salg.

Til dig, der er boligsøgende
Mit EDC gør det også nemt for dig, der søger ny bolig. Du kan bl.a. gemme dine søgninger med de kriterier, du har valgt, og gemme de boliger, du er interesseret i. Samtidig kan du nemt og hurtigt søge oplysninger om den enkelte bolig i BBR-registret.

Sådan får du adgang
Du kan tilmelde dig Mit EDC øverst på siden. Du vælger selv dit password, som du kan bruge næste gang du logger ind på din personlige side på edc.dk.

Er du allerede tilmeldt, så log på Mit EDC og følg dit salg.

Overvejer du at sælge din bolig?
Går du med salgstanker, og vil du gerne vide, hvad din bolig er værd, så kontakt din lokale mægler, eller bestil et gratis Salgstjek.

Følg med i dit boligsalg på nettet