Har I ventet på den nye offentlige vurdering? Hæv andelskronen med en valuarvurdering!

 

Et nyt lovindgreb er blevet vedtaget. Resultatet er, at den offentlige ejendomsvurdering af andelsboligforeninger ikke længere bliver opdateret. Den seneste offentlige vurdering er tilbage fra 2012, og i dag er ejendomspriserne væsentligt højere. Anvender jeres andelsboligforening den offentlige vurdering, fastholder I altså en forældet pris, og derfor kan I med stor sandsynlighed få gavn af at anvende en alternativ værdiansættelsesmetode.

 

En valuarvurdering værdiansætter jeres ejendom ud fra markedsprisen på tilsvarende ejendomme. Det betyder, at en valuarvurdering med stor sandsynlighed vil værdiansætte jeres ejendom højere end den seneste offentlige vurdering og dermed give mulighed for at hæve andelskronen, så jeres medlemmer får del i prisstigningerne.

 

Bemærk, valuarvurderinger udarbejdet efter 1. juli 2020 gælder i 18 måneder. Derefter skal de fornyes, så værdien altid afspejler det aktuelle marked.

 

Bestil valuarvurdering 

Holder værdien af jeres valuarvurdering fortsat? En kontrolvurdering sikrer, at I har aktuelle tal!

I 2020 trådte en ny lovgivning i kraft, som betyder, at andelsforeninger med en valuarvurdering foretaget inden 1. juli 2020 kan fastfryse deres andelskrone. Men hvad betyder fastfrysningen for en andelsforenings drift? Er revisoren i stand til at godkende et årsregnskab, der er baseret på uaktuelle tal? Og kan kommende andelshavere låne penge til at købe sig ind, når bankerne sidder med en ældre valuarrapport?

 

Flere og flere andelsboligforeninger med fastfrosset andelskrone vælger at få udarbejdet en kontrolvurdering. Kontrolvurderingen har nemlig til formål at fastsætte den aktuelle værdi af ejendommen, og den kan anvendes som dokumentation over for revisorer samt banker, samtidig med at andelskronen forbliver fastfrosset.

 

Hvis en kontrolvurdering viser sig at stille foreningens medlemmer bedre end en fastfrosset vurdering, kan foreningen vælge at anvende den som ny værdi til at sætte andelskronen. Her skal man dog være opmærksom på, at den nye vurdering ikke kan fastfryses fremadrettet.

 

Vil du vide mere om kontrolvurderinger? Kontakt os

Går I med overvejelser omkring at opløse foreningen?

  

Flere andelsboligforeninger ser ind i muligheden for at lade sig opløse. Når en andelsboligforening opløses, sælges ejendommen til en investor og andeslhaverne overgår som lejere, og fortsætter typisk med at betale nuværende boligafgift i leje.

 

Fordelen for andelshaverne er, at de er sikret en fast boligafgift, slipper for skulle stå for, og betale for, vedligehold og drift af ejendommen, samt at de kan sælge ejendommen til aktuelle markedsværdi. Boligudlejningsejendomme er en meget attraktiv ejendomstype blandt investorer, efterspørgslen er stor og dermed kan en opløsning af foreningen oftest give en økonomisk gevinst.

 

Find Mægler