Har jeres virksomhed flytteplaner? Sådan kommer I i gang

Helle Nielsen Ziersen, partner og Senior Client Director hos EDC Erhverv Poul Erik Bech

Hver tredje virksomhed drømmer om nye lokaler. Det fremgår af  en markedsundersøgelse, som EDC Erhverv Poul Erik Bech har lavet blandt investorer og virksomheder. Flytteplanerne begrundes oftest med behov for mere plads samt at de nuværende lokaler ikke har den rigtige profil i forhold til virksomheden.

”Mange virksomheder går med planer om at flytte til nye og større lokaler, der i højere grad afspejler virksomhedens profil. Men vi ved også, at rigtigt mange ikke får gjort noget ved det,” siger partner og Senior Client Director Helle Nielsen Ziersen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech og fortsætter. 

”Nogle af dem er bundet af lange lejekontrakter, og her kan vi hjælpe med rådgivning. Langt de fleste virksomheder kan nemlig uden problemer sætte gang i en søgeproces og realisere deres drømme om nye lokaler. Mange ved bare ikke, hvordan de skal gribe det an, og her er vi så klar med vores tilbud om at blive oprettet i vores Køber-/Lejerkartotek.”

Ifølge Helle Nielsen Ziersen, er der stadig en del virksomheder, der starter en mulig flytteproces ved at udpege nogle medarbejdere, der skal bruge deres tid på at lede efter nye lejemål.

”Men det er som regel en dårlig måde at bruge ressourcerne på. Vi står jo klar med vores omfattende Køber-/Lejerkartotek, som man kan oprette sig i online. Det er både billigere og mere effektivt at overlade lokalesøgningen til en professionel erhvervsmægler. Vi hjælper også gerne virksomheden med at blive bevidst om, hvad den leder efter. Hver eneste virksomhed har jo sin egen unikke profil, der er vigtig i en situation, hvor man planlægger en flytning,” forklarer hun.

Sådan kommer I igang:

 

Dan et overblik over virksomhedens planer for de kommende år  

Hvor mange medarbejdere vil I blive? Hvor meget plads har I brug for til at rumme væksten?

Placeringen af virksomheden

Centralt for medarbejderne eller for kunderne? Vil medarbejderne flytte med? Tæt ved en motorvej, tæt på offentlig transport, i bycentrum, med gode parkeringsmuligheder?

Omkostninger til lejemålet

Kan det i virkeligheden give en samlet besparelse at flytte til større lejemål med bedre faciliteter? Kan øgede omkostninger tjene sig hjem via øget omsætning?

Profilering og branding af virksomheden ved hjælp af placeringen

Skal I være en del af et unikt byggeri med stor synlighed? Er den grønne profil vigtig? Hvad signalerer adressen og ejendommen?