Rådgivning hele vejen rundt om din industriejendom

Rådgivning fra A-Z

Vi tilbyder rådgivning hele vejen rundt om din industriejendom. Vi har et indgående kendskab til markedets udvikling og den aktuelle lovgivning, samt et solidt netværk af brancheaktører som for eksempel ejendomsudviklere, arkitekter, investorer – og selvfølgelig også potentielle lejere. Vi har en dybtgående viden om afkastkrav og lejeniveauer og, via vores erhvervscentre, et lokalkendskab inden for salg og udlejning af lager- og logistikejendomme i hele Danmark.

Læs nedenunder, hvordan EDC Erhverv hjælper med opgaven.

Sådan hjælper EDC Erhverv med opgaven


Da Bech-Hansen & Strudsgaard fandt ud af at de havde behov for mere plads, fandt de hurtigt ud af, at de ikke kunne klare opgaven selv. Kravene til faciliteterne, sammenholdt med behovet for en stærk investor, fik Bech-Hansen & Studsgaard til at alliere sig med EDC Erhverv Poul Erik Bechs rådgivere på et tidligt tidspunkt i processen. Thor Heltborg, direktør for koncernkundeafdelingen, rådgiver Bech-Hansen & Studsgaard igennem hele processen.

”I en sag som denne, handler det i høj grad om at undgå overraskelser, fordi der er så mange faktorer. Det handler om at udnytte et godt markedskendskab, prissammenligne de forskellige løsningstyper, kende til områdernes udviklingsplaner, de kommunale omkostninger, herunder grundskyld og dækningsafgifter, omkostninger til byggemodning og tilslutning”, siger Thor Heltborg fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.

”Vi har en del erfaring med prissætning når man skal sammenligne fordele og ulemper på ombygning i forhold til nybygning,” siger Thor Heltborg og fortsætter:

”Dernæst handler det så om, at opstille udregninger på de forskellige alternative placeringer, der gør valget af aftale fordelagtigt for både virksomheden og den investor, der går ind i det,” siger Thor Heltborg.

Lejekontrakten er altafgørende


EDC Erhverv opstiller således de potentielle scenarier og afsøger derefter netværket for potentielle investorer.

”I processen indgår både nationale og internationale investorer. Når deres forventninger er regnet ind, beregner vi mulighederne derfra. Beregningerne udmønter sig i kontraktvilkår, omkostninger og fordele for begge parter, samt kontraktforløbets længde på 10, 12, 14 eller flere år. Både virksomheden og investorerne har behov for klart at vide, hvad de går ind til,” siger Thor Heltborg.

”Humlen ligger i udformningen af lejekontrakten. Den skal danne grundlag for begge parters økonomi og samarbejde mange år frem i tiden,” siger han.

Fra A til B til C

Udover rådgivning om en aftale om det kommende domicil, hjælper EDC Erhverv Poul Erik Bech også med salget af Bech-Hansen & Studsgaards nuværende domicil.

”På den måde hjælper vi kunden hele vejen rundt. Vi finder den rigtige investor på de rigtige vilkår, hjælper med kontraktforholdene og afhænder virksomhedens gamle domicil når alt andet er på plads”, afslutter Thor Heltborg.