Trængte bymidter sat under lup

Før sommerferien præsenterede det 17 mand store udvalg ”Partnerskab for levende bymidter” en rapport om, hvordan kommunerne, staten og andre parter kan styrke de bymidter, som adskillige steder i landet er under pres. Fx er hver syvende dagligvarebutik forsvundet i perioden 2006-19, og mere end hver femte butik med udvalgsvarer som bøger, cykler eller tøj er væk.

Blandt anbefalingerne er at styrke samarbejdet mellem alle, som er engageret i bymidterne. Ikke kun de forretningsdrivende, som i forvejen er aktive i den lokale handelsstandsforening, men alle butikker og spisesteder og især udlejerne. Rapporten anbefaler at etablere bymidtesamarbejder – ofte kaldet Business Improvement Districts (BID). Her skal medlemskabet være obligatorisk, så ingen kører på ”fribillet”, mente et flertal i udvalget, herunder Kommunernes Landsforening, mens blandt andre Dansk Erhverv var imod.

Planer for genopretning

Med 18 erhvervscentre og flere end 60 boligbutikker har Poul Erik Bech i årevis fulgt udviklingen i mange byer, og han ser overordnet positivt på rapporten.

”Det er positivt, at rapporten og udvalget sætter fokus på en stor udfordring. Men der er måske lidt vel mange ord og knap så meget håndgribeligt om, hvad kommunerne skal gøre. Min opfordring er, at der lokalt bliver udarbejdet egentlige genopretningsplaner for bymidterne, for tidligere er der begået mange fejl på en del rådhuse.”

I Poul Erik Bechs optik har kommunerne nemlig ofte et medansvar, når bymidter har fået mindre liv.

”Mange steder er skoler og uddannelsessteder blevet flyttet uden for centrum. Men unge mennesker skaber liv og omsætning i butikker og cafeer, så de skal meget hellere være inde i bykernen end ude i periferien. Kommunerne bør også revurdere de såkaldte aflastningscentre, som ligger i udkanten af byerne og som ofte har været en bevidst udflytning af butikker. Drøft i stedet med nogle af de store kæder, om ikke butikkerne kan placeres tættere på bykernen og på den måde kan modvirke en affolkning dér.”

Slut med detailstyring

Samtidig opfordrer Poul Erik Bech kommunerne til i højere grad at lade forbrugerne, erhvervslivet og markedet styre, hvilke aktiviteter og tilbud der skal være på handelsgaderne.

”For nylig så jeg en ny plan fra en sjællandsk kommune, som virkelig vil detailregulere og forsøger at vurdere, om den ene type butik er bedre end den anden. Vi ser stadig mange steder, at især banker og liberale erhverv – og sågar fitnesscentre – er ildesete. Spørgsmålet er, om ikke tiden er løbet fra at opstille rangklasser for, hvordan butikslokalerne i vores bymidter skal benyttes. Det giver i mine øjne ikke mening, at politikerne i 2021 vil blande sig i, om en tatovør skaber mere godt for byen end en bank, eller om en frisør er bedre end et rejsebureau.”

Poul Erik Bech anbefaler desuden kommunerne at være mere fleksible, så tomme butikslokaler i udkanten af bymidten kan omdannes til boliger, sådan som det rent faktisk sker nogle steder. Det vil – frem for at udtynde bykernen – koncentrere butikker og byliv på et mindre område, der til gengæld får mere liv og aktivitet.

Følg udviklingen tæt

Per Nyborg er partner i Institut for Center-Planlægning, som bl.a. rådgiver en række kommuner om detailhandel og byudvikling. Han holdt et oplæg for udvalget, da arbejdet med bymidterapporten blev indledt, og han er på flere punkter enig med Poul Erik Bech. Fx i anbefalingen om at fortætte bymidterne i takt med, at butikker og andre funktioner forsvinder. Ligeledes ser han skeptisk på omfanget af aflastningscentre.

”Siden en lovændring i 2017 er arealer på omkring 700.000 m² blevet udlagt til store butikker i udkanten af byerne. Selv om alt ikke er blevet bebygget endnu, så er der tale om meget store arealer, og der er næppe efterspørgsel efter så mange m² i lang tid fremover.”

Få dage efter at bymidterapporten blev lagt frem, præsenterede den socialdemokratiske regering udspillet ”Tættere på” – her var fem års pause for nye aflastningscentre blandt forslagene.

Per Nyborg opfordrer kommunerne til at skabe brede samarbejder og holde godt øje med udviklingen i den lokale detailhandel:

”Et af mine råd til rådhusene er at etablere nogle samarbejder med kommunal forankring og med alle kræfter inddraget. Hvis udlejerne fx ikke er med, kan de andre parter råbe og skrige. Det er også fornuftigt at følge udviklingen tæt i disse år, fordi tingene sker så hurtigt. Nogle kommuner har traditionelt fået udarbejdet en analyse af butikslivet hvert fjerde-femte år, og det kan fx suppleres med en årlig overvågning via et handels- og bylivsbarometer. Så kan en kommune hurtigere gribe ind, hvis der er behov for det.”