Detailhandlen fortsætter fremgangen trods corona og nethandel

Gennem 2021 er der blevet længere mellem tomme butikslokaler på trods af langvarige coronarestriktioner og øget nethandel. Feriepenge, pensionsudbetalinger og købelystne forbrugere er nogle af forklaringerne, men samtidig har mange detailhandlende udnyttet nye muligheder, påpeger Frank Heskjær, detailchef i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Da coronaen ramte landet og fra marts 2020 udløste nedlukninger og andre restriktioner for detailhandel og spisesteder, så fik økonomien et chok, tomgangen for detaillokaler steg det næste kvartal, og netbutikkerne fik medvind som aldrig før. Siden har udviklingen for butikslokaler vist det, som ved første øjekast forekommer naturstridigt: Tomgangen er faldet kvartal efter kvartal, og i 3. kvartal 2021 var tomgangen næsten 109.000 m2 lavere end på coronahøjdepunktet og udgjorde blot 2,9% af de samlede butiksarealer. Det er – på nær en kort periode omkring 2017 – den laveste tomgang siden 2012 ifølge tal fra Ejendomstorvet.dk.

Den faldende tomgang efter det kortvarige chok ved den første nedlukning har ifølge Frank Heskjær, detailchef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, flere forklaringer.

”Viften af støtteordninger har holdt hånden under mange forretninger, spisesteder og servicefag som fx frisører. Sideløbende er privatforbruget blevet stimuleret af milliardudbetalinger af indefrosne feriepenge og pensionsopsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Desuden har mange danskere oparbejdet et stort behov for at bruge penge og forkæle sig selv lidt, fordi vi ikke har kunnet rejse så meget som normalt.”

”Generelt har forbrugerne været optimistiske, fordi økonomien trods coronaen har klaret sig ganske fornuftigt – ikke mindst sammenlignet med andre lande. Og de seneste måneder har vi set nogle stærke tal for udviklingen i BNP og for beskæftigelsen. I dag får flere danskere en løncheck hver måned end før, coronaen ramte landet,” bemærker Frank Heskjær.

Nye oplevelser

Men ikke kun samfundsøkonomien spiller ind på den generelt gode situation for detailhandel og spisesteder.

”Mange fysiske butikker er for alvor blevet opmærksomme på konkurrencen fra nethandel og har derfor bestræbt sig på at give kunderne nogle nye oplevelser, der gør det spændende at besøge butikkerne. Andre har udnyttet de muligheder, som er opstået, for at sikre sig bedre lokaler. Fx flytter flere af dagligvarekæderne jævnligt deres butikker, hvis de finder lokaler, som er større, bedre indrettet eller har bedre beliggenhed.”

Frank Heskjær hejser dog også et par advarselsflag. ”Nogle af de mindre byer har stadig udfordringer, for her kan markedet ikke absorbere lukkede butikker på samme måde som i de store byer. Der er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt kundegrundlag til at sikre de samme funktioner og servicetilbud. Man kan også frygte, at det vil gøre ondt på nogen, når støttepakkerne udløber, og den udskudte moms skal betales. Desuden er nogle butikker bange for, at de op mod jul kan mangle varer på grund af nedlukkede fabrikker i Asien og forsinkelser i de internationale forsyningskæder.”

”Nogle indkøbscentre har øgede lejerestancer og døjer måske med lidt højere tomgang. Kunderne har nok savnet nogle af de tilbud, som normalt trækker dem til, fx at kunne spise lidt, gå til fitness eller se en film. En del centre har samme ejere, som måske har været forsigtige med at sænke lejen ét sted – fordi det dels kunne brede sig til andre centre, dels kunne udløse nedskrivninger på værdien af centrene. Men generelt kan vi leje stort set alle detaillokaler ud i øjeblikket, hvis de bliver udbudt på markedsvilkår.”