Coronakrisen får hotelbranchen til at tænke nyt: Hotel indgår samarbejde med mægler-virksomhed om at udleje lejligheder

Hotelbranchen lider enorme tab under coronakrisen, og det presser hotellerne til at tænke ud af boksen. Guest Apart er et af de hoteller, der har valgt at tænke nyt, og det er nu resulteret i, at hotelvirksomheden har indgået et samarbejde med EDC Poul Erik Bech, der skal hjælpe med at udleje hotellets nybyggede lejligheder som boliger på tidsbegrænsede aftaler.

Hoteller er en af de brancher, der er allerhårdest ramt af corona. Lise Lyck, ekstern lektor ved CBS og forsker i turis-me, forklarer, at hoteller er nødsaget til at tænke nyt for at komme igennem krisen med skindet på næsen:

“Det er helt centralt, at branchen nytænker deres produkt. Selv når vi på et tidspunkt kommer igennem coronakrisen, vil det ikke være den gamle verden længere. Det er ikke utænkeligt, at vanerne har forandret sig, så hoteller fx ikke i samme grad vil blive brugt til møder, da man oftere vil vurdere, at det er tilstrækkeligt med et onlinemøde. Så det er ikke sikkert, at folk på samme måde som før vil anvende de eksisterende hotelydelser, og derfor er branchen nødt til at tænke nyt for at overleve på både kort og lang sigt.”

“Vi tror på det her initiativ, og vi er glade for, at EDC Poul Erik Bech har villet indgå et samarbejde med os om det. De er nemlig oplagte til opgaven, da de har stor erfaring med at leje lejligheder ud, og så har de mange kontakter på bor-gere, der ønsker et midlertidigt hjem. Jeg håber, at vi med  løsningen kan skabe mere liv på hotellet, for det er en stor skam, at mange af vores lejligheder lige nu står tomme.”

Tonny Broberg, projektchef i EDC Poul Erik Bech, er positiv over at træde ind på et nyt territorium: “Det er en ny, spæn-dende opgave, som vi ikke har prøvet kræfter med før. Vi ved, at det under ‘normale’ omstændigheder er en løsning, som er ideel for mange, der står uden et sted at bo i kortere perioder ved fx flytning, renovering eller folk, som skal arbejde i Aarhus på et projekt i en kortere periode. Her kan det ofte ikke betale sig at leje sig ind et sted uden møbler og alt det medfølgende besvær. Det er godt og bekvemt koncept, hvor alting klares nemt for en. Derfor forventer vi, at vi finder lejere, der bliver glade for at bo midlertidigt i de unikke lejligheder.”

Mere end et tag over hovedet

Lejlighederne er i forskellige størrelser og fuldt møbleret. Priserne starter fra 9.000 kr. pr. måned og forudsætter minimum tre måneders leje, men der opkræves hverken depositum eller indskud. Tonny Brobergsiger:

“Lejerne har mulighed for at designe løsninger, så det passer til deres smag og behov. Lejlighederne er i forskellige størrelser, og i nogle kan der bo helt op til fire personer. De udlejes inkl. parkering, egen indgang, køkkenservice, WiFi, B&O-TV med streaming, B&O-anlæg og al forbrug. Der kan tillejes almindelige hotelydelser som fitness, altan, hovedrengø-ring og tørretumbler/ vask. Så står du uden husly i Aarhus i en periode, står Guest Apart klar til at tilbyde ikke bare et tag over hovedet, men lækre og hjemlige, midlertidige designlejligheder.”